Navnet 'Vedtofte' er sandsynligvis en sammensætning af de gammeldanske ord: With der betyder skov og toft der er et bebygget område. Vedtofte betyder derfor nok: bebyggelsen ved/i skoven.

Vedtofte Kirke ligger højt på en bakke ved landevejen mellem Bogense og Glamsbjerg. Bakkens form og placeringen i landskabet kunne tyde på, at stedet har været helligt længe før denne kirke blev bygget. Det har måske endda været helligt før den første kirke blev bygget, og før kristendommen fik tag i folk.

Den første kirke
Den første kirke har været en trækirke, Formodentlig lignede den de andre huse i byen. Måske blev den bygget omkr. år 1000 eller i årene kort derefter. Der er dog aldrig fundet spor efter den. Kirkens nuværende døbefont har sandsynligvis stået i trækirken, og er så kirkens absolut ældste inventar.

Den nuværende kirke
Den nuværende kirkes ældste dele er bygget før 1200. Måske er den bygget nogenlunde samtidig med Ørsted kirke, som er blevet dateret til 1140-erne. Den ældste del er det, som nu er skibet samt den vestlige del af koret. Murene er kassemure. Dvs. der er bygget en ydermur og en indermur af tilhugne kampesten. Hulrummet mellem murene er fyldt op med sten og grus blandet med kalk. Det giver nogle meget tykke og meget solide mure. De har da også nu stået i mere end 800 år. Vindueshullerne har siddet højt, været små, rundbuede og uden glas. Der er ingen spor efter dem. 
Loftet har været et flat træloft af bjælker og brædder. I hver langside har der været en dør. Norddøren, der sammen med nordsiden af skibet blev benyttet af kvinderne og syddøren, der sammen med sydsiden blev benyttet af mændene. Det er syddøren der er bevaret som dør. Den er dog blevet udvidet og ombygget siden. Midt på gulvet, mellem de 2 døre, stod døbefonten, som nok er den samme, der i dag står i koret.

Ombygninger
I 1400-1450-erne blev der foretaget store ombygninger af danske kirker. Således også i Vedtofte. Koret blev forlænget mod øst. Man har dog genbrugt de gamle kampestens-hjørner. Den nuværende korgavl med det tilmurede vindue blev bygget dengang. Nogenlunde samtidig byggede man tårnet og våbenhuset, samt satte et krydshvælv ind i rummet under tårnet og 2 krydshvælv til erstatning af træloftet i skibet. Det udvidede kor fik et ottedelt hvælv. Vestmuren blev åbnet, så tårnrummet blev en del af skibet. Der blev sat store, spidsbuede, vinduer i. Det vides ikke, om der har været et vindue i korets Østmur, men alt taler for det.

Krypten
Under koret er en krypt. Der er i dag ingen kendt nedgang til krypten. Det er muligt at kigge ned til begravelserne gennem de korsformede huller i korets fundament.

Det Rudske, Hardenbergske, Rostgaardske og Stockflethske våben pryder himlen over prædikestolen. I tårnrummet står kirkens orgel, som er af nyere dato.

I koret
Alter og altertavle er fra 1864. Billedet på alteret forestiller "Christus i Emaus" og er malet af en maler, der hed Jensen. Gravstenen på S-vægggen har tidligere ligget i gulvet i skibet. Den er til minde om Iver Andersen, forpagter på Vedtoftegård (nu Brahesholm), død 1676, samt hustru og søn. Døbefonten, der er kirkens ældste inventar, blev for få år siden flyttet ca. 1 meter ud fra væggen.. En 7-armet lysestage står på en tilhugget granitblok bagerst i koret. Et skab er indmuret i korets østvæg. Det bruges nu til opbevaring af ekstralys, oblater o.lign.

I tårnet
I tårnet hænger 2 klokker. Den ene er en stålklokke med en meget metallisk klang. Den er fra nyere tid. Den anden er en middelalderlig malmklokke med en meget blød og fyldig klang. Klokkerne hænger i hver sit skab indenfor glughullerne.

I skibet
Pladen over indgangsdøren er fra 1700-årene. Det er et vers, som traditionen tillæger Ambrosius Stub. Han opholdt sig en tid på Braheholm som embedsmand. På S-væggen en mindetavle over Hans Gislef, forpagter på Brahesholm, død 1741, og hustru. Prædikestol og -himmel er i renæssancestil, fra begyndelsen af 1600-årene.

Jørgen Sørensen. juni 2001